Personale

Lene  er forstander for begge skoleafdelinger: Friskolen Glasværket og Odense Designakademi.
I Lenes optik er fællesskabet det bærende; her skal være godt at være og plads til alle på begge skoler – både elever og ansatte. For Lene er skole et sted, hvor vi er sammen på kryds og tværs – alle skal føle sig trygge, så der skabes rum til at lege, lære og udvikle sig kreativt, fagligt, personligt og socialt, så alle dannes som hele mennesker.  Der skal være plads til at kunne øve, fejle og prøve igen for kunne at udvikle sig.
Lene har arbejdet med børn og unge i forskellige skolesammenhænge og lægger vægt på alle skal kunne føle sig værdifulde i små såvel som store sammenhænge.

Lene Søholt Jacobsen

Forstander, lsj@glasoda.dk

Giulia har 17 års erfaring som lærer og har tidligere været selvstændig syerske. Hun har uddannelser inden for skole-/hjemvejledning, tillidsmandsrepræsentantskabet og ledelse, og er tidligere tillidsrepræsentant på skolen. Hun har deltaget i udviklingsprojekter om lærersamarbejde i Norden samt udviklet materiale for nyuddannede lærere og holdt foredrag samt undervist i modtagelsen af nyuddannede lærere.

Giulia tilrettelægger sin undervisning med fokus på gensidig respekt og den nære relation med opmærksomhed på, at kreative processer skaber nysgerrighed, fordybelse, selvrefleksion og udvikler selvstændige handlekompetencer.

Giulia Barrientos Andersen

Afdelingsleder for Friskolen, underviser i dansk og engelsk i indskolingen., giulia@glasoda.dk

Noa er uddannet cand.mag. i musikvidenskab med profil i musikledelse fra Københavns Universitet og blev færdiguddannet 2019.

For Noa er musik en grundlæggende menneskelig udtryksform og er derfor en ligeværdig medspiller i (ud)dannelsen af det hele menneske.

Noa tilgang til faget er, at musik er for hele klassen og ikke blot for de særligt dygtige: alle har en stemme! For at inddrage alle elever mest muligt hele tiden benytter Noa en musicerende tilgang i undervisningen. Det betyder, at alle spiller/synger/danser mere end snakker, for på den måde at give eleverne en erfaring af, at de også kan deltage i og bidrage til et musicerende fællesskab.

Solmisation og Blue/Jello-kort (Music Mind Games) er gennemgående værktøjer til at give eleverne et solidt kendskab til tonalitet, puls og periode.

Noa Szilas

Musiklærer. Matematik og N/T i 4. klasse., noa@glasoda.dk

Cathrine er uddannet lærer fra UCL i Odense med hovedfag i dansk, religion og samfundsfag. Cathrine underviser også i matematik, da hun tidligere har læst  professionsbachelor i finans på UCL.
Cathrine bruger Playful Learning og værkstedsarbejde i sine fag og tror på at undervisningen fungerer bedst, når den nære relation mellem lærer og børn er til stede. Cathrine lægger vægt på at skabe et trygt klasserum, hvor det enkelte barn kan udvikle sig til et selvstændigt individ, der kan tage stilling og træffe egne valg.

Cathrine Barrientos Thomsen

Lærer i dansk, religion, matematik og HDK i børnemiljøet., cathrine@glasoda.dk

Brian er uddannet i 1997 fra Nørre Nissum Seminarium. Brian har primært arbejdet i folkeskolen på mellemtrinnet og i udskolingen. Brian har linjefag i dansk, billedkunst og religion, men altid undervist i idræt, sløjd ud over sine linjefag.
Brian er gift med Mette og sammen har de tre drenge.
Brian har boet en del i udlandet: Skotland, Israel, Grønland og Thailand, som har givet en masse spændende oplevelser, som han bl.a. bruger i sin undervisning.
I fritiden dyrker Brian triatlon, men interesserer sig for sport generelt.

Brian Volfgang Wille

Lærer i dansk, HDK og idræt, brian@glasoda.dk

Steen er leder af SFO´en.

Steen har igennem de sidste 21 år arbejdet med børn og unge i Odense Kommune både som pædagog, SFO leder på en folkeskole og de seneste 9 år som leder i to forskellige børnehuse.
Fællesskab betyder rigtig meget for Steen, og at alle børn bør haveoplevelsen af at være en del af et fællesskab. Det at føle sig værdsat, blive set, hørt og anerkendt giver selvværd, og man vokser.
Steen er optaget af at give skolens børn en hverdag med fokus på læring, trivsel og dannelse.
Steen vægter relationer og værdsætter mødet med skolens børn, forældre og kolleger, og han benytter altid lejligheden til en god snak.
Steen Æbeløe

SFO leder, steen@glasoda.dk

Nicoline arbejder som pædagog i SFO’en samt som støttelærer i friskolen. Nicoline er uddannet pædagog i juni 2022, og hendes primære erfaring kommer fra skoleområdet.
Nicoline er et kreativt væsen, som elsker at udfolde kreative idéer i fællesskab med børnene inde som ude.

Nicoline Christensen

Støttelærer og pædagog i SFO'en, nicoline@glasoda.dk

Merete er uddannet pædagog og er børnehaveklasselærer i 0.klasse. Derudover er hun uddannet bager og har selv for mange år siden læst en Design-hf på vores skole. Hendes erfaringer fra håndværks- og designfaget trækkes med ind i hendes hverdag og er med til at skabe en innovativ og kreativ tilgang. Merete har et stort fokus på at skabe en god og tryg skolestart for alle vores skønne børn. Det betyder at relations dannelsen mellem børnene prioriteres højt. Merete er optaget af børnenes forskellige ressourcer og at de lærer og tilegner sig viden på forskellige måder. Det betyder at klasserummet og læringsmiljøerne indrettes, tilpasses og justeres løbende. Det er vigtigt for Merete at skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø i klassen, som understøtter trivsel, motivation, engagement og succesoplevelser for alle. Herunder at skabe en struktureret hverdag som skaber ro og forudsigelighed for børnene. Hun stræber efter en undervisning som er spændende og hvor børnenes interesser og nysgerrighed får lov til at fylde. Hun har en legende og eksperimenterende tilgang til børnenes læring, med et stort fokus på bevægelse og kreativitet. Jo mere de kan bruge deres krop, jo bedre.

Merete Marmann

Børnehaveklasselærer, mhm@ofag.dk

Michael er uddannet lærer og har i mange år arbejdet i både almene klasser og specialklasser samt med unge med udfordringer.
Michael går meget op i at skabe gode relationer som udgangspunkt for sit arbejde. At bidrage til at skabe et godt fællesskab med godt humør og god stemning er også vigtigt for Michael.
Rent praktisk er Michael optaget af bevægelse/motorik, udeliv og ekperimenteren.
Udover timer i sfo-en, har Michael også aften- og nattevagter på Odense Designakademi.

Michael Andersen

Pædagog i SFO'en, michael@glasoda.dk

Gitte er køkkenassistent og er den ekstra hånd i køkkenet de fleste dage i løbet af ugen. Gitte giver også gerne en hånd med i rengøringen, når der er brug for det.

Gitte

Køkkenpersonale

Mette er køkkenassistent i skolens køkken.
Mette har i mange år lavet mad til voksne på skoler og i kantiner.
Mette elsker at lave mad….og glædes over at det nu er til skønne nysgerrige børn.
Dagen blir ekstra god, hvis børnene siger, at maden smagte godt…

Mette

Køkkenpersonale

Henriette er bogholder, skolens stemme i telefonen og den daglige kontakt på kontoret – også med plaster og trøstende ord.

Henriette Faldt Hansen

Bogholder, henriette@glasoda.dk

Anna tror på, at trivsel er en forudsætning for læring. Derfor lægger hun vægt på relationsarbejde, og på at skabe et behageligt og trygt klasserum. Anna er, som en del af udskolingsteamet, i fuld gang med at etablere projektundervisning som primær undervisningsform i udskolingen, og er meget optaget af det potentiale, det rummer. 

Anna er uddannet fra Den Frie Lærerskole i linjefagene dansk, billedkunst, engelsk og religion, og er skolens Arbejdsmiljørepræsentant.

Anne Haugaard Digens

Lærer i dansk, HDK, religion og engelsk, anna@glasoda.dk

Anja har 20 års erfaring som lærer.
Anja har liniefag i dansk, idræt, engelsk, madkundskab og har kompetencegivende forløb i H/D. Anja har tillige AKT uddannelsen og har i mange år arbejdet med specialundervisning. Anja er også en del af det team, som støtter op omkring ordblinde elever på skolen. Det er vigtigt for Anja, at hendes klasse fungerer socialt, at eleverne trives og respekterer hinanden, så der er et solidt grundlag for, at de alle kan arbejde koncentreret i et trygt miljø.

Anja Damgaard Larsen

Lærer i dansk og idræt. Læsevejleder., anja@glasoda.dk

Matilde er uddannet fra Den Frie Lærerskole 2019. Hun er i løbet af sine år på Glasværket blevet mere og mere interesseret i projektorienteret undervisning, som en naturlig forlængelse af Montessori-pædagogikken. Hun har, som en del af udskolingsteamet, været med til at udvikle udskolingen, så den nu er på vej i en god retning med det projektorienteret. Hun finder stor energi i denne undervisningsform, og mener hendes fag kun bliver mere relevante, og spændende i sammenspil med undervisningsformen, og de andre fag. Matilde vil fortsætte arbejdet med udviklingen af udskolingen, og drømmer om en udskoling hvor eleverne er endnu mere engageret, og oplever en vedvarende glæde ved at gå i skole.

 

Matilde Buhl-Bundgaard
Lærer i: dansk, HDK, billedkunst-valgfag, historie, samfundsfag og religion.

matilde@glasoda.dk

Thomas er uddannet lærer fra Ribe Statsseminarium med musik og billedkunst som hovedfag. Derfor bruger han kreativitet som omdrejningspunkt i undervisningen.
Han har har mange års erfaring fra friskole verdenen og arbejder med, fællesskab og faglige værksteder, der skaber lyst til liv og læring.

Thomas Bjørnemose Andersen

Lærer i matematik, musik, engelsk og historie i indskolingen., thomas@glasoda.dk

Sam kommer fra Norge og er derudover halvt englænder. Sam er udannet lærer og har Idræt, Engelsk og Historie på linje. Visionen for Sams undervisning er, at den skal være anderledes, spændende og selvfølgelig meningsfuld. I fritiden er Sam sammen med sin familie/venner. 
Derudover er han ofte til at finde udenfor for, at vise sine sønner verden. Fysisk aktivitet er noget, der optager nordmanden. Det kan være alt fra ski til en lang løbetur – dog allermest fodbold.
Sam Jernberg

Sam Jernberg

Lærer i engelsk, historie, religion og idræt, sam@glasoda.dk

Kasper er uddannet i 2023 i fagene matematik, biologi, fysik/kemi og geografi. Kasper er nysgerrig og søger en forståelse af verdenen. Han er interesseret i både nye som gamle teknologier, ja stort set al naturvidenskab.
Kasper ønsker at lade børnene opnå erkendelser om vores verden, der netop bygger på naturvidenskabelige fundamenter. Det er en stor glæde for ham, når det lykkes at få børnene til at tænke selv og på den måde også udfolde deres kreative side.

Kasper Christensen

Lærer i matematik, biologi, geografi og fysik/kemi. , kasper@glasoda.dk

Lars er pædagogmedhjælper i SFO’en. Han er uddannet ergoterapeut og multimediedesigner og har flere års erfaring fra SFO og børnehave. Lars er dygtig til at tegne, og han klippe-klistrer gerne med børnene.

Lars Skau

Pædagogmedhjælper i SFO'en, lars@glasoda.dk

Anders er køkkenleder og sørger for at alle på skolen hver dag får sund og varieret mad. Anders  er uddannet kok og har erfaring i at lave mad til børn og voksne i alle aldre.

Anders Granhøj

Køkkenpersonale, kokken@glasoda.dk

Michael er tilknyttet flere afdelinger i løbet af en arbejdsdag. Om formiddagen er han pedel og om eftermiddagen er han pædagogmedhjælper i SFO’en. Michael er uddannet bygningskonstruktør og hjælper ihærdigt alle ansatte på stedet med forskellige praktiske opgaver – stort som småt – og følger opgaverne til dørs.
I SFO’en benytter Michael sig af sin erfaring som lærervikar og ansat i en børnehave til at skabe trygge rammer for børnene.

Michael Werenberg

Pedel, pedel@glasoda.dk

Lene er rengøringsassistent og mentor for elever på Odense Designakademi. Lene er desuden friskolens faste morgenåbner i SFO’en.

Lene Eghøj

Rengøringsassistent og pædagogmedhjælper, lene@glasoda.dk

ER Friskolen Glasværket i Odense noget for jer og jeres børn?

Skolen er startet i 2016 og har nu 0.-9. klasse.
Der er maks 22 elever i hver klasse.

Sammen med Odense Designakademi er vi Danmarks første kombinerede fri- og fagskole.

Kontakt osOpskrivning