I indskolingen (0.–4. klasse) er klasselokalerne indrettet med inspiration fra Montessori og gøremålpædagogik. Her finder man fleksible læringsmiljøer, hvor eleverne kan fordybe sig, udforske og selv vælge arbejdsformer. Eleverne har som udgangspunkt ikke faste pladser, men en månedsmakker, som de sidder sammen med. Dette styrker relationer på kryds og tværs og giver tryghed i hverdagen. Hvis der er pædagogiske hensyn, kan lærerne dog vælge at tildele faste pladser i en periode.

Fra mellemtrinnet og op i ungemiljøet (6.–9. klasse) skifter arbejdsformen karakter. Her arbejder eleverne projektorienteret, på tværs af klassetrin, hvor 6. og 7. klasse samt 8. og 9. klasse samarbejder i længere forløb. Ud over de projektorienterede forløb har ungemiljøet også fordybelsestimer, hvor eleverne kan arbejde mere individuelt og koncentreret med faglige områder.

Det psykiske læringsmiljø prioriteres højt. Eleverne skal føle sig trygge, så de tør stille spørgsmål, eksperimentere, vise deres arbejde frem og være nysgerrige på både fagene og hinanden.

Den projektorienterede tilgang er bærende i ungemiljøet og hænger tæt sammen med måden, vi arbejder med feedback. Fra 4. klasse anvender vi portfolio som udgangspunkt for refleksion og skolehjemsamtaler. Portfolioen fungerer som et værktøj, der giver eleverne ejerskab over egen læring og gør progressionen synlig – både fagligt og personligt.

Arbejdet med feedback foregår både formativt og kvalitativt i det daglige projektarbejde og følges op med en afsluttende skriftlig udtalelse, når eleverne afslutter deres skolegang. Dette erstatter karakterer og prøver, da vi fra skoleåret 26/27 bliver en prøve- og karakterfri grundskole.

Vi står mål med Folkeskoleloven og Fælles Mål, men vores profil betyder, at vi går længere end det. Faglighed kombineres med kreativitet og nysgerrighed, så eleverne oplever mening og stolthed ved deres viden og færdigheder.

I 0.–4. klasse har vi ikke idræt som selvstændigt fag, men i stedet KOB – Krop og bevægelse. Vi har ikke egen hal eller sal, og de mindre elever skal ikke selv transportere sig til andre steder. Derfor giver KOB mulighed for at arbejde bredt med kroppen: eleverne lærer om sundhed, bevægeapparatet og kropsbevidsthed, og de deltager i mange forskellige former for bevægelse – lige fra fysiske lege og boldspil til udflugter, hvor man går eller cykler.

For de ældre elever lejer vi hallen ved Sct. Albani Skole, hvortil de selv kan transportere sig. Dermed får de også mulighed for at arbejde med idræt i rammer, der giver plads til større spil og aktiviteter.

Et eksempel på vores tværfaglige tilgang er faget Håndværk, design og kunst (HDK), hvor billedkunst og håndværk & design er samlet. HDK spiller en rolle både som selvstændigt fag og i samspil med andre fag, hvor det kvalificerer og udvider elevernes muligheder for at undersøge, udtrykke og evaluere.

Faget religion dækker det tidligere kristendomskundskab, da vi ønsker et bredere perspektiv, der rummer forskellige verdenssyn og kulturer.

Vi er desuden i gang med et større pædagogisk udviklingsarbejde, hvor alle fag får nye fagbeskrivelser. Disse beskrivelser viser den røde tråd i vores undervisning med udgangspunkt i vores værdigrundlag og bliver lagt på hjemmesiden, når arbejdet er færdigt.

På Friskolen Glasværket er dannelse ikke et tillæg, men en integreret del af hverdagen. Vores værdigrundlag danner fundamentet for de fællesskaber, rutiner og aktiviteter, som eleverne dagligt er en del af. Dannelsen sker i mødet med hinanden, gennem oplevelse, deltagelse og refleksion – og med blik både indad og udad.

I praksis bliver dannelsesarbejdet synligt på mange måder:

• Morgensamling: Vi mødes hver dag til sang, oplæg og fælles samvær, hvor alle mærker sig som en del af et forpligtende fællesskab.
• Venskabsvenner: Alle elever har venner på tværs af klasser, så omsorg og ansvar går på kryds af alder.
• Godmorgenhilsen: Hver morgen i klasserne ser vi hinanden i øjnene og siger godmorgen, så alle bliver mødt.
• Frikvarter og legepatrulje: Eleverne leger på tværs, og ældre elever tager ansvar for, at ingen står alene.
• Elevråd: Både små og store elever har indflydelse på skolens liv gennem elevrådsarbejde, hvor demokratiet leves i praksis.
• Skolehjemsamtaler: Fra 4. klasse tager eleverne ejerskab over deres læring gennem portfolio og refleksion. I indskolingen bruges udviklingsblomsten.
• Dukseopgaver: Alle hjælper med praktiske opgaver, så eleverne lærer at tage ansvar for fælles miljø.
• Madordning: Fælles måltider skaber sociale rum og åbner for nye madoplevelser.
• Lejrskoler og ture: Hele skolen tager på fælleslejr hvert andet år, og klasserne tager på ture, hvor både faglighed, selvstændighed og fællesskab styrkes.
• Mobilfri skole: Vi er til stede sammen uden skærme, så relationer og nærvær styrkes.
• Sprog og omgangstone: Eleverne lærer at bruge sproget respektfuldt og tage ansvar for, hvordan de påvirker andre.
• Anderledes skoledage og projekter: Vi bruger skolens frihed til at udforske kultur, natur og samfund – og arbejder på tværs af klasser i projekter, der skaber fordybelse, kreativitet og samarbejde.

Læs om vores Dannelsesområder her

På Friskolen Glasværket er undervisning, faglighed og dannelse vævet tæt sammen. Vi ønsker ikke blot at uddanne fagligt dygtige elever, men også at forme empatiske, reflekterede og modige mennesker, der kan tage ansvar for sig selv og fællesskabet.