Opskrivning
Ønsker I og jeres barn at være en del af Friskolen Glasværket
Alle børn er forskellige og derfor er det vigtigt at vælge den rette skole. Skolen skal være det trygge fundamentet, hvor barnet trives, udfordres, udvikles, dannes og uddannes i samspil og fællesskab med andre.
Friskolen Glasværket har 0.-9. klasse samt forårs-SFO fra marts til juli.
I ForårsSFO og 0.-6.klasse er der maksimum 22 elever i hver klasse.
I 7.-9.klasse er der maksimum 24 elever i hver klasse.
Opskrivning
Procedure for indskrivning på Friskolen Glasværket
- Forældrene udfylder indmeldelsesformular (findes nederst på siden)
- Afdelingsleder for Friskolen kontakter forældrene for at aftale et møde, hvor forældre, klasselærer og afdelingsleder
- Forældrene vender herefter tilbage til klasselæreren med besked om, om de ønsker at gå videre. Hvis ja, så aftales en dag, hvor forældre og elev kommer på besøg – tidsrammen for dagen aftaler klasselærer og forældre.
- Besøg på skolen med elev.
- Forældre vender tilbage til klasselæreren med besked om, om de ønsker at gå videre med processen. Hvis ja, aftales der med klasselæreren en dato for opstart på prøveperiode.
- Prøveperiode – varighed mellem 1 og 3 uger. Der er løbende kontakt mellem forældre og klasselærer.
- Når klasselæreren vurderer at have observeret eleven i samspillet med klassen nok til at beslutte om det er et match, tager klasselæreren kontakt til forældrene og der vurderes i fællesskab om eleven skal indskrives som elev på Friskolen Glasværket
Procedure for indskrivning til Forårs-SFO ® 0.klasse
Forårs SFO starter 1. marts for de børn, der er optaget i friskolens 0. klasse til august.
Vi anbefaler, at I skriver jeres barn op i god tid. Det kan gøres, så snart barnet er født. Barnet skal som udgangspunkt starte i skole det kalenderår, hvor de fylder 6 år.
Ved indskrivning er I sikret en plads på skolens venteliste til den ønskede årgang og klassetrin. Vær opmærksom på at få udfyldt det rigtige indskrivningssår og klasse for barnet, så det kommer på den rette venteliste.
Forældre til børn der er indskrevet til ventelisten inviteres til første infomøde ca. et år før ForårsSFO-opstart. Her er der mulighed for at se og høre mere om friskolens grundlag, værdier, fællesskab og dagligdag.
Læs mere om friskolens Forårs-SFO
Ved indskrivning betales et administrationsgebyr på 200 kr.
Indskrivning foregår elektronisk via skema nedenfor. I er først skrevet op, når administrationsgebyr er betalt.
Husk at give os besked om ændringer i adresser, telefon og mail, som vi bruger til at kontakte jer. Hvis vi ikke har de korrekte kontaktinformationer og ikke kan komme i kontakt med jer, kan I risikere at miste en eventuel plads. Det samme gør sig gældende, hvis I ikke reagerer på vores kontakt via mail eller telefon.
VENTELISTE
Opskrivning til venteliste er ikke en garanti for plads på friskolen.
Vi oplyser ikke, hvilken plads I har på listen.
optagelse
Ved optagelse af nye elever tages der hensyn til sammensætningen i de eksisterende og kommende klasser.
Desuden har søskende fortrinsret.
Når barnet er optaget på friskolen indbetales et indskrivningsgebyr på 2000 kr.
udmeldelse
Udmeldelse skal ske skriftligt til kontoret. Udmeldelse kan ske med en måneds varsel ved udgangen af en måned.
Elever, der afslutter 9. klasse, udmeldes automatisk per 1. juli det år, de afslutter.
opbevaring af personoplysninger
INDskrivningsskema til Friskolen Glasværket
Skriv dit barn op til en plads på Friskolen Glasværket
– eller på venteliste, hvis årgangen er fyldt.